EUV/IKV/RKV

Har du mange års erfaring som ufaglært inden for et bestemt område, kan du med EUV blive faglært inden for området. Du bliver faglært ved at kombinere din praktiske og relevante erhvervserfaring med et kursusforløb, eksempelvis inden for kontor-, handels- eller detailområdet.


Udgangspunktet for EUV er en firepunkts uddannelsesplan, der bliver skræddersyet til dine behov:
1. Realkompetencevurdering

2. Uddannelsesplan
På baggrund af kompetencevurderingen laves en uddannelsesplan for de kurser, du mangler for at blive faglært. Vi planlægger i fællesskab dit uddannelsesforløb, og du gennemfører EUV i dit eget tempo. 

3. Uddannelsesforløbet
Du kan gennemføre uddannelsesforløbet med for eksempel AMU-kurser eller enkeltfag. Forløbet kan finansieres via SU, VEU-godtgørelse eller købsaftale/jobplan fra jobcentret. 

4. Uddannelsesbevis
Når du har gennemført dit uddannelsesforløb og bestået din fagprøve, vil du modtage et uddannelsesbevis som bevis for, at du er faglært.

 

IKV

IKV - Individuel Kompetencevurdering - er et udviklingsforløb for dig, der søger ny inspiration i jobsøgningen eller ønsker overblik over mulighederne for efteruddannelse og kurser. IKV-forløbet identificerer og dokumenterer dine kompetencer. 

Med IKV får du vurderet og anerkendt dine kompetencer. Realkompetencer kan være kompetencer opnået gennem erhvervserfaring, fritidsaktiviteter, kurser, voksenuddannelse og uddannelse. Bliver dine kompetencer anerkendt, vil du få udstedt uddannelsesbeviser, som om du havde gennemført det pågældende arbejdsmarkedskursus.

Du skal vælge IKV, når du vil:

  • have officielle beviser på dine kompetencer
  • undgå dobbeltuddannelse
  • bruge de officielle beviser til at søge merit i de ordinære uddannelser
  • skabe et grundlag for videreuddannelse

IKV handler altså om, at du kan få bevis på det, du allerede kan, uden at du skal på kursus. Derfor skal du, inden kompetencevurderingen kan foretages, indsamle dokumentation som eksempelvis eksamensbeviser, kursusbeviser, jobbeskrivelser, udtalelser, tjenestetidsattester, dataliste, CV m.v.

Dokumentationen vurderes af en vejleder på Kursuscentret Campus Vejle, som også kan bede dig om at gennemgå forskellige tests eller besvare opgaver og spørgsmål.

Efter IKV-forløbet kan du:

  • Identificerer dine kompetencer i forhold til ønsker om uddannelse og arbejde
  • Dokumentere og formidle dine kompetencer
  • Give udtryk for dine ønsker i forbindelse med job og uddannelse
  • Planlægge dit eget personlige uddannelsesforløb