Grundlæggende projektlederuddannelse

I løbet af dit arbejdsliv vil du støde på projekter i alle former og afskygninger. Der er kun én ting, der med sikkerhed vil gå igen i projekterne: Det er dig. At forstå hvad projektbegrebet indebærer, og hvilken rolle du spiller i projektgrupperne, kan derfor være med til at sikre en god proces – og i sidste ende også et godt resultat.

Vores Grundlæggende projektlederuddannelse har fokus på at optimere samarbejdet i en projektgruppe og derigennem skabe bedre resultater for din virksomhed eller arbejdsplads. Kurset henvender sig både til dig, der tager del i projekterne som deltager og til dig, der er eller bliver projektleder. På kurset kommer vi hele vejen rundt om processen med projekter. Det første modul har fokus på, hvordan du bedst muligt kan planlægge og forberede et kommende projekt. I det andet modul ser vi projektledelse- og styring efter projektet er igangsat, og i det tredje modul arbejder vi med at håndtere udfordringer og konflikter, der kan opstå deltagerne imellem.

Du skal vælge den Grundlæggende projektlederuddannelse, hvis du:
- vil have nye redskaber til projektstyring  
- vil have værktøjet til grundig projekt-forberedelse
- vil kunne tage hånd om ændringer i igangværende projekter
- vil have redskaber til at håndtere og løse konflikter internt i projektgruppen 

Brochure
Du kan læse mere om kurset her.

Tilmelding
Du skal tilmelde dig via kviknr. som du finder i brochuren.