Forebyggende stresshåndtering

Spot stress ved dig selv og dine kollegaer
I en travl hverdag, hvor både kollegaer og ledere forventer din hjælp, og hvor hverdagen er præget af mål, der skal nås og en overflod af opgaver, du skal løse, er der risiko for, at du bliver ramt af stress.

Måske har du behov for at lære at passe på dig selv og dine kolleger?

For at passe på dig selv er det vigtigt, at du er bevidst om, hvad stress er, og hvilke symptomer du skal være opmærksom på, inden du havner i en sygemelding.

Brochure
Du kan læse mere om kurset i brochuren her eller læse nedenfor.

Om kurset
Forebyggende stresshåndtering er kurset, hvor vi introducerer og arbejder med redskaber til at spotte og håndtere stress ved dig og dine kolleger.

Kurset er opbygget, så du får tid til at forstå og forholde dig til din egen adfærd og reaktionsmønstre, når du skal håndtere de mange krav og udfordringer i en travl hverdag.

En vigtig del af kurset er også, at du bliver klædt på til at gribe ind i god tid, når du oplever symptomer på stress hos dig selv, din chef eller dine nærmeste kolleger og på en god måde få håndteret de stressende vilkår.

Kurset er for dig, der nogle gange sidder og tænker:
·         ”Hvordan jeg skal nå alt dette her”

·         ”Når jeg bare lige kommer gennem denne uge uden at dø, så lysner det”

·         ”Nu skal jeg altså også snart lære at sige fra”

·         ”Nogen burde sige til hende, at hun skal passe mere på sig selv”

Kurset er for dig, der måske sidder som ’blæksprutten’, der bliver trukket i fra alle sider og har alt for mange store og små opgaver. Eller måske dig der bare er interesseret i at blive bedre til at håndtere hverdagen og passe på kollegaerne.

Emner på kurset
·         Hvad er stress?

·         Hvornår og hvordan skal jeg gribe ind over for stress?

·         Forskellige menneskers håndtering af stress

·         Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?

·         Lær at sige fra

·         Konkrete værktøjer til håndtering af stress.

Udbytte
Du får nogle teknikker til at håndtere din travle hverdag, uden at du eller dine kollegaer bliver stressede. Ud over teknikker til håndtering af hverdagen, opnår du stor indsigt i hvornår og hvordan, du skal få sagt til kollegerne/chefen, at du er bekymret for, at de er ved at blive stressede. 

Tilmelding
Du skal tilmelde dig på efteruddannelse.dk via kviknummer, som du finder i brochuren.